Kommentarer til: Rumlige forhold http://www.autograf.org/sorensen/2008/05/28/rumlige-forhold/ Bent Sørensen skriver om tilblivelsen af værket Sounds like You Tue, 07 Sep 2010 10:04:22 +0000 http://wordpress.org/?v=2.6 Af: Michala Petri http://www.autograf.org/sorensen/2008/05/28/rumlige-forhold/#comment-40 Michala Petri Wed, 10 Sep 2008 10:57:16 +0000 http://www.autograf.org/sorensen/2008/05/28/rumlige-forhold/#comment-40 Til Torbens kommentar: Jeg kommer også til at tænke på en lidt pudsig sammenhæng: en synliggørelse og fortsættelse af udviklingen de seneste årtier, hvor musikken heldigvis er blevet en tiltagende naturlig del af samfundet i øvrigt. I min barndom var musikere på afstand af verden og omvendt, og at gå til klassiske koncerter var "fint" - jeg husker tydeligt min lettelse da jeg trediverne (mine egne...) mærkede en ændring, bl.a. ved at musikere, instrumenter eller orkestre begyndte at dukke op i reklamer som billeder på godt samarbejde, etc. Sang og spil samtidigt, som Bent funderer over, leder vel også lidt tanken hen på større nærhed mellem mennesket/samfundet og musikken? Det har (efter min erfaring) altid haft en stærk virkning. Vist ikke fordi den menneskelige stemme i denne sammenhæng er påtrængende, som man skulle forvente - snarere tværtimod: fordi den i forbindelse med ens instrument får en "fjernhed" og bliver farvet af instrumentets bølgelængde på en måde som gør at publikum med stor opmærksomhed forsøger at lytte ind til stemmen. Dette gælder ikke kun for blæseinstrumenter - fornyligt hørte jeg et klaverværk af Bent hvor Leif Ove Andsnes synger få toner, med samme virkning. Lidt beslægtet med de "hemmelige musikere blandt publikum", på et mere direkte og humoristisk plan: Fornyligt spillede jeg ved en koncert med Gidon Kremer - sidste stykke var en dobbeltkoncert for to violiner spillet af GK+Tatjana Grindenko af en russisk komponist (husker ikke hvem - shame on me!!!) og havde som afsluttende element at to "publikummer" på balkonen pludseligt viste sig som medvirkende, og begyndte at kaste papirflyvere til musikerne, som flittigt kastede igen - det var i sammenhængen en sjov virkning af synlig lyd der fløj frem og tilbage. Lidt halvhumoristisk, som sagt - men ikke kun. Til Torbens kommentar:
Jeg kommer også til at tænke på en lidt pudsig sammenhæng: en synliggørelse og fortsættelse af udviklingen de seneste årtier, hvor musikken heldigvis er blevet en tiltagende naturlig del af samfundet i øvrigt. I min barndom var musikere på afstand af verden og omvendt, og at gå til klassiske koncerter var “fint” - jeg husker tydeligt min lettelse da jeg trediverne (mine egne…) mærkede en ændring, bl.a. ved at musikere, instrumenter eller orkestre begyndte at dukke op i reklamer som billeder på godt samarbejde, etc.
Sang og spil samtidigt, som Bent funderer over, leder vel også lidt tanken hen på større nærhed mellem mennesket/samfundet og musikken? Det har (efter min erfaring) altid haft en stærk virkning. Vist ikke fordi den menneskelige stemme i denne sammenhæng er påtrængende, som man skulle forvente - snarere tværtimod: fordi den i forbindelse med ens instrument får en “fjernhed” og bliver farvet af instrumentets bølgelængde på en måde som gør at publikum med stor opmærksomhed forsøger at lytte ind til stemmen. Dette gælder ikke kun for blæseinstrumenter - fornyligt hørte jeg et klaverværk af Bent hvor Leif Ove Andsnes synger få toner, med samme virkning.

Lidt beslægtet med de “hemmelige musikere blandt publikum”, på et mere direkte og humoristisk plan: Fornyligt spillede jeg ved en koncert med Gidon Kremer - sidste stykke var en dobbeltkoncert for to violiner spillet af GK+Tatjana Grindenko af en russisk komponist (husker ikke hvem - shame on me!!!) og havde som afsluttende element at to “publikummer” på balkonen pludseligt viste sig som medvirkende, og begyndte at kaste papirflyvere til musikerne, som flittigt kastede igen - det var i sammenhængen en sjov virkning af synlig lyd der fløj frem og tilbage. Lidt halvhumoristisk, som sagt - men ikke kun.

]]> Af: Torben Sangild http://www.autograf.org/sorensen/2008/05/28/rumlige-forhold/#comment-17 Torben Sangild Thu, 26 Jun 2008 06:50:11 +0000 http://www.autograf.org/sorensen/2008/05/28/rumlige-forhold/#comment-17 Jeg kan kun sige at dine ideer med at lade musikken vandre ud og at have hemmelige musikere blandt publikum er fantastisk spændende. Måske vittigt, men ikke spor vanvittigt. Jeg kan kun sige at dine ideer med at lade musikken vandre ud og at have hemmelige musikere blandt publikum er fantastisk spændende. Måske vittigt, men ikke spor vanvittigt.

]]>